Et liv med bøger: Suzette Frovin
Et liv med bøger er et nyt koncept, hvor jeg giver ordet til personer, der har et særligt forhold til bøger og litteratur og stiller dem seks spørgsmål om deres læsevaner og seneste store læseoplevelser.
I første udgave er det min gode bekendte Suzette Frovin fra Nyborg, som er byrådspolitiker, borgmesterkandidat og book hoarder.
Hun er desuden indehaver af én af de smukkeste bogreoler, jeg længe har set, så derfor er det oplagt, at hun skal være første profil i serien her.
Fortæl om din seneste store læseoplevelse?
Liv Duvås Ned fra himlen er fremragende. Vi trænger til mere socialrealistisk og samfundskritisk litteratur - og jeg synes næsten, det var en lettelse at læse Duvås roman, fordi den vil mere end sig selv. Den giver os et blik ind i en verden, som mange af os privilegerede mennesker ikke kender til - og den tvinger os til at forholde os til, hvordan verden ser ud for dem, der ikke har adgang til magten. Det er en meget smuk bog midt i al sin mistrøstighed.
Hvad læser du lige nu?
Jeg kan godt lide, at jeg kan læse noget, der passer til mit humør eller dagens stemning.
Jeg læser altid flere bøger på én gang. Ofte en skøn blanding af lyrik, skønlitteratur og de seneste år også meget mere faglitteratur. Der er mange smukke læseoplevelser i hele bølgen af natur- og klimalitteratur, som har åbnet en verden for mig, som er helt ny.
Jeg elsker alt, hvad Emmy Laura Pérez Fjalland skriver. Hendes bøger Jordbo og Almanak vender jeg hele tiden tilbage til. Det er små poetiske tekster, som jeg synes åbner mit blik for naturen og den verden, vi lever i, på en helt særlig måde.
Lige nu læser jeg Jonas Eikas Åben himmel. Den handler om en gruppe kvinder, der bryder ud af de dogmatiske (patriarkalske) religiøse fællesskaber, som kirken har defineret. Det er en virkelig smuk og på mange måder også opløftende bog om kvindefællesskaber - og om at holde fast i, at det er muligt at gå nye veje, hvis man holder fast i troen på fællesskabet. Det er en fortælling om mod og sårbarhed og om håb. Det umulige er muligt. Så på mange måder er det også en roman til tiden.
Og så har jeg lige taget hul på Chimamanda Ngozi Adichies nye roman Drømmetælling. Jeg dyrkede hendes forfatterskab for år tilbage, hvor jeg læste meget litteratur skrevet af kvinder fra det afrikanske kontinent. Lilla Hisbiscus og En halv gul sol er stadig store læseoplevelser.
Jeg er altid lidt nervøs, når jeg vender tilbage til en forfatter, jeg tidligere har holdt meget af. For hvad nu hvis det nye ikke lever op til mine forventninger?
Hvilke slags bøger finder man flest af i din bogreol?
Romaner og lyrik fylder meget på mine hylder – og smukke bøger. Jeg læser mere ny litteratur end klassikere, men du kan finde begge dele på mine hylder. I de senere år er jeg blevet mere kritisk med, hvad jeg slæber med hjem, simpelthen for ikke helt at drukne i bøger.
Hvilken forfatter har du læst flest bøger af, og hvorfor netop denne forfatter?
Særligt da jeg var yngre, dyrkede jeg i perioder bestemte forfattere. Så læste jeg alt af Herbjørg Wassmo, så var der Salman Rushdie - og Gabriel Garcia Marquez. Jeg oplevede det som en form for umættelige sult. Hvis jeg først havde læst én god bog af en forfatter, så ville jeg bare have mere af det univers. Det synes jeg ikke jeg gør i samme grad længere.
Til gengæld har jeg sådan et par håndfulde forfattere, som jeg er meget loyale over for. En af de nye jeg har føjet til listen er Annie Ernaux, som skriver fuldstændig forrygende. Hun skriver nøgtern og registrerende og alligevel er hendes romaner fulde af store dramaer og vilde følelser. Hver roman er et lille mesterværk i sig selv. Og så er hun en af de få forfattere, hvis bøger jeg har læst mere end én gang.
Er der en bog, der har betydet noget særligt for dig i en bestemt periode af dit liv?
Jeg tror ikke, jeg kan nævne én bog, for der er vitterligt så mange. Men jeg kommer til at tænke på Michael Strunges Vi folder drømmenes faner ud. Strunge ramte min flytte-hjemmefra-længsel lige i maven, da jeg som stor teenagere sad ude på landet og drømte om København.
Jeg læste alt hvad han skrev og bestilte kopier hjem fra Hvedekorn og andre tidsskrifter. Det er jo meget fascinerende at tænke tilbage på nu egentlig, altså hvad det har krævet af mig at kunne nørde et forfatterskab, som jeg gjorde med Strunge i den periode - uden adgang til internettet.
Hvorfor læser du?
Jeg læser for at forstå verden og for at blive klogere på livet. Alle, der læser, ved, hvor magisk det er, når man bliver suget ind i en roman og bare er nødt til at læse den i et stræk. Som så mange andre oplever jeg, at min opmærksomhed er mere flakkende end tidligere, så jeg synes det er sværere at få helt den samme dybde i læseoplevelsen som tidligere. Men når det sker …. Åh, wauw … og bagefter har jeg lyst til, at ALLE skal læse lige netop den bog.
Og så kan jeg godt lide, at litteraturen kræver noget af mig. Ikke mindst sprogligt. Det kan være enkelt og smertefuldt præcist som Annie Ernaux eller labyrintisk og finurligt som Ursula Andkjær Olsen. Hvis en bog er dårligt skrevet, lægger jeg den fra mig med det samme. Mit liv er for kort til at læse en halvsløj bog.
Følg Suzette Frovin og flere af hendes boganbefalinger her